Guide: Lær alt om at købe Ethereum (ETH)
Ethereum er den andenstørste kryptovaluta.
Så det gør det til specielt en god ide at købe Ether, specielt hvis du gerne vil diversificere din portfolio.
Men for nogle kan dette godt virke skræmmende eller svært.
Til de af jer som er helt nye til krypto, vil vi give en hånd, med at få jer fra A til Ø, og hjælpe jer på hvert skridt af vejen, når I skal købe Ethereum.
Og hvis du er en kryptoveteran, så hjælper vi dig med at genopfriske de basale ting.
Det er jo trods alt en god idé, at gennemgå de basalt ting nu og da!
Så lad os lære alt om Ethereum, og hvordan du kan købe Ethereum!
Hvad er Ethereum, og hvordan fungerer det?
Vi begynder med at undersøge det basale.
Så hvis du allerede er rimelig bekendt med Ethereum, så kan du springe det her afsnit over.
Men det er nu altid en god idé, at gå over de basale ting igen, fordi Ethereum hele tiden udvikler sig.
Ethereum er en kraftfuld og decentraliseret blokkæde med et utroligt antal af brugsformål.
Det er hjernebarnet af Vitalik Buterin, og det har taget verden med storm.
Ethereum var designet med formålet at være verdens første programmerbare blokkæde, hvor udviklere kunne bygge og udgive smartkontrakter samt decentraliseret ansøgninger (dApps).
I stedet for at spore ejerskabet af mønter, fokuserer Ethereum på at køre programkoder for disse dApps.
Tænk på Ethereum som en server, der giver ansøgninger liv.
Ether er kryptovalutaen, der bruges til transaktioner på Ethereum blokkæden.
Hvad kan man bruge Ether til?
Så snart du har taget beslutningen om at købe Ethereum, er du en del af klubben.
Du kan bruge Ether til en lang række ting, men det mest normale er at lege med dApps, eller at interagere med smartkontrakter.
Der er selskaber, der accepterer det som en betalingsmetode, men det er ikke hovedformålet.
Husk på, at Ether ikke er en kryptovaluta, der fokuserer på betalinger.
Hver gang du køber en “collectable”, bruger en protokol på Ethereum eller laver en non-fungible token, skal du betale et brændstofgebyr.
Disse gebyrer er de gebyrer, du betaler for at interagere med blokkæden.
Det er betalt for i Ether, så selvom du bruger en app med egen valuta på Ethereum blokkæden, så skal du stadig købe Ether, for at det fungerer.
Hvad er Ethereum blokkæden?
Ethereum blokkæden er en del anderledes i forhold til andre blokkæder, specielt hvis man kigger på Bitcoins.
I stedet for at hoste en liste af transaktioner er det primære formål at drive koder, så blokkæden opfører sig nærmest som en gigantisk decentraliseret server for kontrakter og dApps.
Projekter kan dernæst skabe deres egne tokens på Ethereum blokkæden, og bruge dem til deres smartkontrakter og dApps.
Disse kendes som ERC-20 tokens, og er noget separat fra Ether.
ERC-20 tokens tillader dig at interagere med specifikke dApps og smartkontrakter som Crypto Kitties eller Uniswap.
Du kan bytte din Ether til disse forskellige ERC-20 tokens, og lagre dem i din Ethereum-pung.
Hver gang du vil flytte en ERC-20 token, for eksempel hvis du vil købe eller sælge en Crypto Kittie, så skal du betale for gebyrerne i Ether og ikke med din ERC-20 token.
Den ene ulempe ved Ethereum blokkæden er, at den ikke skalerer særlig godt.
Hvis for mange dApps prøver at arbejde på samme tid, for eksempel når 1000 mennesker gerne vil købe en ny Crypto Kittie, så stopper netværket.
Det får brændstofgebyrerne til at stige, og netværket bliver nærmest ubrugeligt.
For eksempel, hvis din Crypto Kittie koster $5 i Ether at købe, så kunne gebyrerne være $60.
Der er nogle forbedringer på vej i Ethereum 2.0, men der er ingen udgivelsesdato endnu.
Hvad er en Ethereum-pung?
Så snart du har formået at købe Ethereum eller en ERC-20 token, så skal du have en Ethereum-pung, du kan lagre dem i!
De fleste kryptobørser understøtter ikke ERC-20 tokens, så du har brug for en Ethereum-pung, hvis du vil begynde at nyde godt af dette økosystem.
Disse punge virker på absolut samme måde som andre kryptopunge, men de er lidt mere brugervenlige.
Det er fordi du ofte skal bruge dem til at flytte dine ERC-20 tokens, og interagere med smartkontrakter.
De nemmeste Ethereum-punge at bruge er mobilpunge eller browserudvidelser.
Browserudvidelser er en smule bedre at bruge, hvis du gør brug af Ethereum-netværker ofte.
MetaMask er helt klart den nemmeste og simpleste udvidelse, som du kan bruge.
Den er hurtig og let at sætte op, og den virker med hver enkelt Ethereum dApp eller smartkontrakt.
Hvis du foretrækker en mobilpung, så er de bedste Ethereum-mobilpunge disse:
- Trust Wallet
- MEW
- CCWallet
- Atomic Wallet
Så snart du har valgt en pung at bruge, vil du få en 12-cifret seed phrase, der kan bruges til at gendanne din pung.
Gem denne phrase et sikkert sted.
Hvis du vil lære mere om kryptopunge, kan du tjekke vores detaljerede guide om kryptopunge.
Der går vi i dybere detaljer om, hvordan man sætter dem op, og hvordan du holder dig selv sikker, når du bruger dem.
Hvordan fungerer en Ethereum-transaktion?
At lave en Ethereum-transaktion kan godt være lidt forvirrende, specielt hvis der er niveaubaserede brændstofgebyrer.
For at købe eth, vil du nok bruge en børs.
Du skal være indsætte din fiat-valuta, du gerne vil bruge, og så tage et kig på Ethereum-markedet for den valuta.
Når du er der, så vælg hvor meget, du gerne vil købe, og vælg markedsprisen.
Det vil udfylde din ordrer lige meget hvad, prisen er, i stedet for at vente på noget specifikt.
Når du er tilfreds, klik køb, og så let som ingenting har du købt Ethereum.
For at flytte det fra en børs, hvilket altid er en god idé skal du trykke på overfør.
Indsæt adressen til din Ethereum-pung, og være sikker på, du har skrevet den korrekt.
Hackere kan inficere dit device med kode, der vil ændre den information, du indsætter, så tripletjek altid, hvad du laver.
Så snart du er tilfreds med mængden, du køber, og du har sikret dig, adressen er korrekt, så klik overfør.
Din transaktion vil blive sendt til blokkæden, og dit Ether vil være på vej mod din pung.
Hvis du bruger en pung til at betale for gebyrer eller at interagere med blokkæden, vil du på pop-ups, som du skal bekræfte.
For eksempel, hvis du laver en overførsel til Uniswap eller MetaMask, vil du få en pop-up, der skal bekræfte transaktionen.
Du skal bare trykke bekræft, og så vil din Ether være på vej.
Gebyrerne kan variere baseret på, hvad du overfører eller sender.
Simple transaktioner til og fra punge er de billigste transaktioner, hvor det at sende ERC-20 tokens koster en smule mere.
Jo mere data du sender, des dyrere bliver det.
Der er også tidspunkter i løbet af dagen, hvor at sende Ethereum er billigere, så hvis det er essentielt for dig, at holde omkostningerne lave, så hold øje med gebyrerne, når de er lave.
Hvordan fungerer en Ethereum-adresse?
Ethereum-adresser er hele 42-cifre lange, hvilket er nogle af de længste på markedet.
Du laver en adresse ved at tage din SHA3-hash fra din offentlige nøgle, og så skærer du de sidste 20 cifre af.
Men bare rolig, din pung gør alt det hårde arbejde for dig.
Det er her, hvor din Ether og ERC-20 tokens kommer til at bo.
ERC-20 tokens er kompatible med alle punge, der understøtter Ether.
Du kan bruge den samme pungadresse til alle dine ERC-20 tokens og din Ether, det virker helt fint.
Du kan dog også vælge, at lave flere adresser til forskellige transaktioner, eller bare bruge den samme igen og igen.
Den eneste grund til at lave nye adresser, er at få mere anonymitet.
Er der risici forbundet med Ethereum?
Som med alle andre kryptovalutaer, er der selvfølgelig risici forbundet med brug af Ethereum.
Hvis du indtaster den forkerte pungadresse, mister du dem for altid.
Der er ingen måde at få din Ether tilbage på, når du har trykket send, så husk altid at tripletjek, om det hele er i orden.
Andre risici inkluderer at miste din seed phrase, at blive hacked eller røvet.
Du bør gemme din seed phrase et sikkert og trygt sted, ideelt offline i et pengeskab, for eksempel.
Vi kan også kun råde dig til, at holde dig til de bedste cybersikkerhedsråd, for at undgå at blive hacked.
Brug unikke kodeord til dine punge, hjemmesider og applikationer.
Du kan eventuelt hente en “password manager” såsom LastPass eller My Digi Password, som hjælper meget til med dette.
Hvis du har tænkt dig at prale med, hvor meget Ether du har, så sørg for, din adresse ikke er på internettet.
Tyveknægte kan let lægge to og to sammen, og aflægge et lille “visit” hjemme hos dig.
Slutteligt, den sidste risiko er finansielt tab.
Ethereum kan gå op i værdi, men det kan også falde.
Kryptovaluta lider af vild flygtighed, så vær altid forberedt på, at når du vågner i morgen, så er værdien dykket med 10%.
Men dette kan selvfølgelig også betyde, at værdien kan stige med 10%!
Er Ethereum lovligt?
Kryptovalutaer bliver anskuet meget forskelligt af tilsynsorganer over hele verden.
Men de bliver alle behandlet på samme måde.
Det betyder, at hvis Bitcoin er lovligt, så er alle andre kryptoer det også.
I øjeblikket er der blankforbud på kryptovalutaer i de følgende lande:
- Algeriet
- Bolivia
- Ægypten
- Morocco
- Nepal
Men sørgeligheden ender desværre ikke der.
Andre lande har delvise forbud, hvilket inkluderer bankforbud eller forbud mod brug af krypto som valuta.
Bankforbud betyder, at du ikke kan bruge din bankkonto til at købe og sælge krypto.
Valutaforbud betyder, at du godt kan købe og sælge krypto, men du kan ikke bruge krypto til transaktioner.
Disse følgende lande har delvise forbud på kryptovaluta:
- Bangladesh
- Cambodia
- Canada
- Kina
- Colombia
- Ecuador
- Indonesien
- Iran
- Jordan
- Nigeria
- Qatar
- Rusland
- Saudiarabien
- Taiwan
- Tyrkiet
- Vietnam
Er det sikkert at købe Ethereum?
Når du bruger en børs eller aktiemægler for at købe eth, er du måske bekymret for, om det er sikkert.
For det meste er du ret sikker, når du bruger en anerkendt børs eller aktiemægler.
Du kan finde de bedste børser og aktiemæglere til køb af eth med vores dybdegående anmeldelser.
Hvis du har tænkt dig at holde fast på din Ether et stykke tid, så er det anbefalet, at du flytter det til en pung, du har kontrol over.
Og her mener vi en pung, hvor du ejer de private nøgler.
“Ikke dine nøgler, så er det ikke din krypto” lyder det passende ordsprog.
Børser har et dårligt ry for at blive hacked eller stikke af med folks penge.
Så gør dig selv en tjeneste, og flyt alt du ejer over til din egen pung.
Hvis du gør dette, og bruger en anerkendt kryptobørs eller mægler, så er det at købe eth super sikkert.
Kan nogen hacke mig eller stjæle min Ethereum?
Hvis du har gode cybersikkerhedsvaner, så er det ret usandsynligt, at du bliver hacked eller røvet.
Men, hvis du er den type, der bruger det samme kodeord til alle hjemmesider og apps, du bruger, så er sandsynligheden ret høj.
Hav forskellige kodeord til alle hjemmesider og apps, du bruger.
Password managers som LastPass og My Digi Password hjælper rigtig meget med det.
Hvis du har givet andre sin seed phrase, så kan de nemt få adgang til din pung, og tømme den.
Hold også øje med svindlere, der udgiver sig for at være børser, eller siger, de vil give dig noget.
Klik ikke på mistænkelig links, og hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også.
Generelt sagt, så giver folk ikke noget væk gratis.
Så hvis nogen tilbyder dig gratis Ether, så løb din vej!
Hvordan kan jeg købe Ethereum?
Der er mange måder at købe Ethereum på, hvor nogle selvfølgelig er bedre end andre.
Vi skal nok gennemgå alle de måder, du kan købe Ethereum på, så du er godt klædt på til et rigtigt kryptoeventyr!
Det er rigtig hurtigt, nemt og simpelt så bare rolig.
Før du vælger en måde at købe Ethereum på, så skal beslutte dig om en ting.
Vil du købe ægte Ethereum, som du kan spore på blokkæden, eller skal det være stressfri Ethereum, som ikke kan blive hacked, tabt eller brugt?
Hvis du ikke helt ved hvad forskellen er på de to, så gå ikke i panik. Vi skal nok tage dig gennem det.
Køb Ethereum hos en børs
Den mest populære måde at købe Ethereum på, er gennem en børs.
Kryptobørser giver dig de hurtigste og mest spændende måder at købe Ethereum på.
For de af jer, som gerne vil mere ind i trading-aspekt af hele sagen, så er Børsen din bedste ven.
Hvis du vil have en oversigt over de bedste kryptobørser, når man skal købe Ethereum, så kan du finde dem på toppen af siden.
Når du skal til at købe Ethereum hos en børs, skal du igennem en KYC-process (Know your customer/kend din kunde), hvor du uploader et billede af dit ID, og udfylder et spørgeskema.
Så snart du har gjort det, kan du indsætte penge hos børsen gennem alle deres accepterede betalingsmetoder.
At bruge et debet- eller kreditkort er ofte det hurtigste, men der kan komme et mindre gebyr på.
Så snart din konto har fiat i sig, så kan du smutte over til Ethereum-markedet.
Her indtaster du, hvor meget du vil købe, så vælger du markedsordre (hvilket betyder, du køber til nuværende pris), og trykker køb!
Det er virkelig så simpelt.
Så snart du har købt Ethereum fra en børs, er det en god idé, at flytte din Ethereum hen til en pung, du har kontrol over.
Det holder din Ethereum sikret fra hackere og hackerangreb, da børser ikke er 100% sikre, når det gælder lagring.
At købe Ethereum fra en børs giver dig den ægte vare, og du ville kunne se din Ethereum på blokkæden – det er da lidt sejt, ikke?
Køb Ethereum gennem din aktiemægler
Hvis du ikke vil udforske verden af kryptobørser, så vil din aktiemægler være din bedste ven.
De fleste aktiemæglere og handelsplatforme har kryptoprodukter af den ene eller anden slags.
Det betyder, du kan få eksponering til Ethereum uden at skulle lave en ny konto, og gå igennem en KYC-proces igen.
Her vil du dog ikke få ægte Ethereum som hos en børs, men i stedet et finansielt produkt, der sporer prisen af Ethereum.
Det er rigtig smart for folk, der ikke vil igennem stressen og problemerne ved at købe rigtig Ethereum.
Du kan ikke blive hacked, og din Ethereum kan ikke blive stjålet, hvilket er et kæmpe plus for folk, der bare gerne vil have eksponering til Ethereums prisflygtighed.
Du skal bare åbne din foretrukne trading app, og søge efter Ethereum.
Hvis din aktiemægler har Ethereum, så vil det komme frem.
Det vil enten være en CFD (contract for difference/differencekontrakt), hvilket er en enhed, som er forbundet til Ethereums pris, eller en ETN (exchange traded note), som er en tracker, der følger prisen på Ethereum og handler på aktiemarkedet.
Hvis du bor i England, så vil du kun kunne få en ETN, da regeringen har lagt forbud på brugen af CFD’er i retail.
Begge er gode og ret sikre at købe.
Køb Ethereum ansigt til ansigt
Hvis du godt kan lide at røre og dufte til den Ethereum, du køber, så kan det være, at du gerne vil gøre det ansigt til ansigt med forhandleren.
Her har du to valg, og de har begge nogle kæmpe ulemper.
For det første kan du vælge at bruge en hæveautomat, der har kryptovaluta.
Der er omkring 11.000 af disse over hele verden, men det er ikke sikkert, der er en tæt på dig.
Her ville du skulle betale omkring 9-35% i afgift for fornøjelsen af, at bruge sådan en hæveautomat, men du skal dog ikke tænke på en KYC.
Den anden mulighed er at mødes med en fremmed fra internettet.
Det er ret smart, fordi du kan købe Ethereum til markedsprisen uden at skulle betale gebyrer.
Der er heller ingen KYC involveret, så du skal heller ikke tænke på skattefar.
Men du skal dog stadig være vaks på dupperne, for nogle mennesker er bare nogle skiderikker.
Folk er blevet myrdet i kryptohandler, der er gået galt, så hav altid en ven med dig, og arranger mødet et sted, hvor der altid er travlt.
Hvordan kan jeg betale for Ethereum?
Når det gælder at købe Ethereum, vil du støde på flere forskellige betalingsmetoder.
De har alle varierende gebyrer og hastigheder, så vælg din metode forsigtigt.
Kredit- og debetkort
Den mest normale måde at købe Ethereum på, er med ens debet- eller kreditkort.
Indbetalinger vil være på din konto efter få sekunder, og næsten alle børser og aktiemæglere acceptere det som en betalingsmetode.
Men det kan dog ske, at du skal betale gebyrer, for at bruge dit kort.
Det er ret normalt, og det kan koste mellem 0,5-5% på dit depositum til din konto.
At hæve tilbage til dit kort er typisk gratis, hvor børsen eller aktiemægleren dækker denne udgift.
Hvis du bor i en region, hvor der er et bankforbud på krypto, så vil det ikke være muligt at bruge denne betalingsmulighed hos en børs.
Men du kan dog stadig gøre det hos en aktiemægler.
Bankoverførsel
Hvis du ikke har noget imod, det tager lidt tid, at få indsat penge på din konto, så kan du bruge en bankoverførsel.
Disse tager typisk op til tre dage for at blive gennemført, men det er helt gratis.
Det samme gælder, når du hæver tilbage til din bankkonto.
Disse tage mellem 3-5 at gennemføre, og er selvfølgelig gratis.
Men ligesom det gælder med kort, så kan du ikke lave bankoverførsler til en kryptobørs, hvis der er bankforbud på krypto.
PayPal
PayPal er en fantastisk måde at betale for krypto med, hvis du for eksempel bor i et land, hvor der er bankforbud på krypto, og stadig gerne vil bruge en kryptobørs for at købe Ethereum.
Du kan indsætte penge på din PayPal-konto, og så derfra indsætte pengene hos en kryptobørs.
Flere og flere kryptobørser accepterer i dag PayPal til indbetalinger, og da specielt nu hvor PayPal er blevet kryptovenligt.
Der er typisk nogle gebyrer indblandet, når man overfører med PayPal, men det er en lille pris at betale for at undgå et bankforbud.
Kontanter
Hvis du vælger at bruge en hæveautomat der understøtter kryptovaluta, eller et andet menneske for at købe Ethereum, så har du brug for kontanter.
Kontanter er hurtige, belejlige og svære at spore.
Den eneste ulemper er, at du kunne blive røvet på vejen til hæveautomaten eller af den person, du gerne vil handle med.
Hvis noget går galt, så har du mistet dine kontanter for evigt.
Der er ingen måde at spore dem eller genvinde dem på.
Så vi kan kun anbefale, at du tager en ven med til handlen, og holder kontanterne væk fra handlen.
Så snart du ved, at personen er til at stole på, og at de ikke vil skyde dig på åben gade, så kan du hente pengene, og færdiggøre handlen.
Hvad er forskellen mellem at købe Ethereum hos en børs og en aktiemægler?
Som vi diskuterede tidligere, er der to former af Ethereum, du kan købe, og hver form har sine fordele og ulemper.
Hvis du køber Ethereum fra en børs, så køber du den ægte vare.
Du er Ethereum, du kan spore på blokkæden, sende til din egen pung, og bruge til at interagere med Ethereum-verden.
Dette kommer dog med sine egne risici i formen af hacks, snyderi og luskede børser.
Men hvis du tager dine forholdsregler på internettet, så burde det gå fint.
På den anden side, hvis du køber fra en aktiemægler, så er det et finansielt instrument, du køber.
Det vil være “falsk” Ethereum, som bare er et stykke papir, der siger, du ejer x antal eksponering til Ethereum.
Det er rigtig godt for folk, der gerne vil undgå, at skulle bekymre sig om, at blive hacked eller snydt.
Du kan handle med gearing og købe Ethereum ligesom du ville med en hvilken som helst anden aktie.
Du kan ikke bruge det til at interagere med Ethereum-verden, men du er sikker.
Denne type af Ethereum er rigtig god for begyndere, der bare gerne vil have eksponering til Ethereums flygtighed.
Er profit fra handel med Ethereum skattepligtig?
Når du køber Ethereum, sælger Ethereum eller bruger Ethereum bliver det betragtet som en skattepligtig begivenhed.
Det betyder, du skal betale skat af Ethereum, hvis skat er et krav i dit land.
Der er få undtagelser til denne regel, hvor du kan skære din skatteregning ned til $0.
For det meste ville du skulle betale standarde rater af kapitalgevinstskat.
I Australien, Tyskland og Malta behøver du ikke betale skat, hvis du holder på din Ethereum i mere end et år.
I lande der ikke har skat eller kapitalgevinstskat, skal man selvfølgelig ikke betale skat af Ethereum.
Du kan lære mere om beskatning af Ethereum med vores smarte guide til kryptoskat!
Hvordan beregner jeg min Ethereum-skat?
Hvis du ikke er en af de heldige få, der ikke skal betale skat, så skal du gøre dig klar på en bumpet tur.
Du skal have styr på hver eneste transaktion inklusiv datoen, tiden og mængden for denne.
Så beregner du den samlede profit eller det samlede tab over det finansielle år, og indskriver det i den påkrævede boks hos Skat.
Der er nogle applikationer, du kan bruge, som gør dette for dig, de er utroligt smarte.
De gør alt det hårde arbejde, så du kan nyde din Ethereum-oplevelse uden bekymring.
De bedste apps til kryptoskat er:
- CryptoTrader.tax
- CoinTracker
- Koinly
- BitcoinTaxes
Hvis du bruger en aktiemægler til at købe Ethereum og handle med Ethereum, så virker skatterapportering på samme måde som alle andre aktier.
Aktiemæglerens side burde generere en rapport til dig i løbet af årets slutning.
Hvis du ikke helt ved, hvor du kan finde rapporten, så skriv eller ring til deres kundeservice, og så kan de hjælpe dig på deres specifikke side.
Er investering i Ethereum en god ide?
Hvis du undrer dig over, om Ethereum er en god investeringsmulighed i forhold til din portfolio, så er du kommet til det rette sted.
Vi kører dig gennem alle detaljerne, så din portfolio kan komme til at ligne et rigtigt Wall Street-mesterstykke!
Historisk set er Ethereum en af de bedste investeringer, du kan lave.
Hvis du købte Ethereum den dag, det blev lanceret, ville din ROI (return on investment) være på 71.138,28%.
Det er en helt sindssyg profit, så igen hvis vi kigger historisk på sagen, er investering i Ethereum en rigtig god ide.
Men det er også langsigtet.
Kortsigtet er Ethereum ramt af høj prisflygtighed.
At se daglige sving på 25% er ikke unormalt.
Så hvis du gerne vil tjene hurtige penge, så er Ethereum ikke stedet at gøre det.
Du ville komme til at bruge lang tid med negativ profit.
Men det betyder ikke, at du ikke får profit på den lange bane.
Historisk set er det de langsigtede investorer, der løber med hele kagen.
Kan man tjene penge på at investere i Ethereum?
Som vi nævnte ovenover, kan man tjene gode penge på at investere i Ethereum.
De vilde prissving kan kaste din portfolio ind i den grønne zone på få sekunder.
Men ligesom Ethereum kan give, så kan Ethereum også tage.
Flygtihdens kniv skærer nemlig begge veje, og Ethereum er kendt for at kunne falde rigtig hurtigt.
Hvis du kan koordinere det helt rigtigt, eller holde på din Ethereum længe nok, så vil du have den bedste chance for at tjene penge.
Hvis du trader emotionelt og med begrænset erfaring, så vil du gå bankerot på ingen tid.
Ethereum er en streng elskerinde, men hvis du behandler det med respekt, så bliver du belønnet.
Ethereum har en ekstremt flygtig vekselrate
Ethereum er en utrolig flygtig investering, hvilket gør det både spændende og skræmmende på samme tid.
De massive prissving kommer fra netværket performance, annonceringer og indflydelsesrige mennesker, der poster på sociale medier.
Et enkelt Tweet kunne sende Ethereum til månen, og det selvsamme Tweet kunne også sænke det ned i marianergraven.
For at sætte det i perspektiv: Ethereum er på nuværende tidspunkt nede med 53% siden d. 12. maj, hvilket kun er et par måneder siden.
Det er et kæmpe tab at sluge, men det viser dig også potentialet for profit, hvis der handles klogt.
Hvis du lavede en short, så ville du grine.
Hvis du køber nu, så har du potentialet til at udnytte det nuværende dyk, og tjene godt på flygtigheden.
Kan jeg investere i Ethereum med gearing?
Hvis du vil superlade din eksponering til Ethereum, så er der et par handelsplatforme, der lader dig trade med gearing.
Trading med gearing er utroligt risikabelt, og det kan ikke anbefales til den almene trader.
For at sætte det simpelt op: hvis du har $10 på din konto og du trader med 100x gearing, så ville du kunne købe Ethereum til en værdi af $1000.
Hvis prisen går den forkerte vej, bliver du likvideret.
Det betyder, at din position bliver lukket automatisk, og din kontobalance bliver taget.
På den anden hånd, hvis Ethereum stiger i værdi, så får du lov til at beholde differencen mellem værdien af købs- og salgsprisen.
Det kan give store afkast, men det er også farligt på samme tid.
Små nedadgående bevægelser kan likvidere dig på et splitsekund.
Du bør kun trade med gearing, hvis du virkelig har styr på, hvad du laver.
De fleste aktiemæglere vil enten begrænse kryptogearing til 1x eller slet ikke tilbyde det til at starte med.
Er det muligt at day trade med Ethereum?
Du har sikkert hørt om day trading før.
Det er meget populært hos professionelle tradere og folk med meget tid mellem hænderne.
Det er processen af at åbne og lukke positioner i en enkelt trading periode.
Dette gøres typisk mellem markeders åbnings- og lukketider, men siden krypto foregår 24/7, så er det sådan, du skal betragte det med Ethereum.
Hvis du ved, hvad du laver, kan du tjene gode penge på at day trade Ethereum.
Ideen er at lave store handler for at udnytte små markedsbevægelser.
Man ville typiske handle med 5-minutsdiagrammer, hvilket ikke kan anbefales til langsigtet trading.
På samme måde som man kan forudse et korrekt markedssving, der giver gevinst, så kan man også fejle og tabe.
Man kan altså tjene gode penge hurtigt, og miste mange penge lige så hurtigt.
Du bør kun day trade Ethereum, hvis du ved, hvad du laver, og du har noget erfaring med i rygsækken.
Prøv at finde en aktiemægler, der har en prøvekonto, så du kan øve din strategi, før du bruger rigtige penge på det.
Er en langsigtet investering i Ethereum en god ide?
Ligesom du kan day trade Ethereum, så kan du også vælge at køre en langsigtet strategi med Ethereum.
Det er helt klart den mest kedelige metode, men den er meget profitabel.
Det er langt sværere at tabe penge på denne måde, specielt hvis du lagre din Ethereum et sikkert sted.
Sæt dig selv et kursmål og en kursalarm.
Køb din Ethereum, og læg det væk indtil alarmen går i gang.
Så kan du enten vælge at holde på det endnu længere, eller indkassere dine gevinster.
Siden Ethereum lancerede, har Ethereum oplevet en ROI på 71.138,28%.
Dette viser, at langsigtede investorer kan tjene en helvedes masse penge ved egentligt ikke at gøre noget som helst.
Ethereum VS. andre kryptovalutaer – Hvordan klarer det sig?
Der er hundredtusindvis af kryptovalutaer derude i den store verden, men hvad gør Ethereum så specielt?
Tjah, det var den første programmerbare blokkæde, der udkom med en hel suite af værktøjer og funktioner, som verden aldrig havde set før.
I modsætning til Bitcoin, hvilket er designet til at spore transaktioner på en ledger, er Ethereum designet til at køre decentraliserede applikationer (dApps) og smartkontrakter.
Det var den første blokkæde, der gjorde dette, og som resultat er den også blevet vanvittigt populær.
Smartkontrakter og dApps er kodet i Ethereums egen programkode, Solidity.
Så snart smartkontrakten eller dApp’en bliver skubbet hen til blokkæden, vil Ethereum køre den.
Folk kan dernæst interagere med kontrakten eller dApp’en ved brug af Ethereum.
Ethereums potentiale er nærmest endeløst, og bliver kun holdt tilbage af udviklerens kreative fantasti.
Siden lanceringen er der andre blokkæder, der har prøvet at emulere Ethereum.
Det er dog kun VeChain der kan komme tæt på, hvor de har formået at stjæle nogle store spillere fra Ethereums brugerbase.
Hvordan ser fremtiden ud for Ethereums prisudvikling?
Ethereum kom til live d. 30. juli 2015 gennem verdens første ICO (Initial Coin Offering).
På det tidspunkt var det bedre kendt som en offentlig crowdfunding-kampagne, men Ethereum sparkede gang i ICO-kulturen.
Siden de tidlige dage har Ethereum udviklet sig betydeligt, og Ethereum udvikler sig stadig i dag.
Nye funktioner tilføjes hele tiden, og bugs bliver udraderet.
Siden Ethereums udgivelse er prisen steget med 68.756,82%.
Hvis vi skulle se sådan en fremtidig prisstigning, ville prisen på Ethereum være $1.330.313,76 per mønt.
Det er en urealistisk antagelse, at det vil komme så vidt, så det er bedst at se på Ethereums nuværende pris som tæt på det maksimale.
Selvom Ethereum ret nemt kunne stige x10, ville det være lige omkring de $20.000 per mønt.
Hvis Ethereum blev mere værd end det, ville det være latterligt dyrt at bruge som valuta.
Dette ville naturligvis reducere mulighederne for at bruge Ethereum og derfor også efterspørgslen.
Hvis dette skete, ville prisen falde igen, og være mere attraktiv at bruge.
Hvordan forholder udbud og efterspørgsel sig til Ethereum?
Ethereums kodebase har ingen grænse på en maksimal kvantitet af mønter.
Det højeste antal mønter, der kan blive produceret årligt er 18 millioner, hvilket stadig er en massiv mængde penge.
Denne inflation er designet til at holde netværket effektivt og brugbart.
Hvis prisen på Ethereum klatrede for højt op, ville Ethereum blive for dyrt at bruge, og dermed er netværket også ubrugeligt.
Så for at holde gang i netværket, er denne ubegrænsede inflation kodet ind.
Selvfølgelig er der flere og flere mennesker, der gør brug af netværket i takt med, at man kan bruge det til mere og mere.
Dette øger efterspørgslen på Ethereum, hvilket skubber prisen højere op.
Selvom der bliver skabt 18 millioner Ethereum hvert år, så er den nuværende efterspørgsel på DeFi og NFT’er så stor, at efterspørgslen overskrider udbudet.
Hvis en af disse brugsformål, eller dem begge to, forsvinder, eller flytter over til Binance Smart Chain, så vil Ethereum sandsynligvis dykke i værdi grundet et fald i efterspørgsel.
Ingen ved helt hvad fremtiden har i vente for Ethereum, og det kunne være, vi ser en grænse implementeret på et eller andet tidspunkt.
Men sådan som det er nu, så er der intet loft på Ethereum.
London hard fork
Den 4. august 2021 implementerede Ethereum sin London hard fork.
Denne hard fork var et kæmpe skridt på vejen mod Ethereum 2.0.
Mest mærkbart var da EIP-1559 gik live. Her var målet at sænke gebyrerne.
Når Ethereum udviklere gerne vil lave ændringer på netværket, skal de indsende en Ethereum Improvement Proposal (EIP).
Disse bliver dernæst diskuteret, stemt på og så implementeret, hvis afstemningen lykkes.
EIP-1559 var medforfattet af Eric Conner, som er medstifteren af EthHub.
Målet er at automatisere processen omkring gebyrer, hvilket til gengæld skulle gøre Ethereum mere brugbart for Hr. og Fru Danmark.
Før London skulle du selv manuelt sætte dit bud på gebyrer, hvilket så kunne tillade dig at springe fremad i transaktionskøen.
Minere på Proof-of-work (PoW) systemet ville så vælge de transaktioner, der betaler mest i gebyrer, fordi det er mest profitabelt for dem.
Så det ændrer EIP-1559 på, ved at implementere et automatisk budsystem.
Gebyrerne vil stadigvæk svinge baseret på netværkets niveau af overbelastning.
Når der er mindre overbelastning på netværket, så er gebyrerne billigere.
En anden funktion i EIP-1559 er at en del af det betalte gebyr bliver brændt af netværket.
Ideen bag dette er, at man så ville kunne begrænse Ethereums inflationsrate, og forsøge at øge Ethereums værdi.
Men mængden der bliver brændt af netværket forholder sig ikke proportionelt til mængden, der bliver skabt af hver blok, så det har en meget begrænset effekt i øjeblikket.
Men at reducere udbuddet er altid en god ide, specielt når verden er hyperfokuseret på inflation.
EIP-1559 er det første skridt, Ethereum er nødt til at tage, for at blive deflatorisk, da de er blevet sat for skud de seneste par måneder, for ikke at have et fastsat loft.
Når det gælder reducering af gebyrer, så kommer det ikke til at have den store effekt på normale brugere.
For begyndere til Ethereum vil EIP-1559 gøre det nemmere og mindre skræmmende, at vælge gebyrer.
Det er kun en god ting, og det skal nok komme netværket til gode i fremtiden.
Hvornår går Ethereum 2.0 live?
EIP-1559 bliver betragtet som et af de sidste skridt i retningen af at gøre Ethereum klar til version 2.0.
Resultatet er, at rigtig mange begyndere at spekulere i, om Ethereum 2.0 snart kommer ud.
Ethereum 2.0 kommer til at tilføje en række nye funktioner og forbedringer, men en funktion har folks opmærksomhed mere end de andre.
Under Ethereum 2.0 vil netværket skifte fra at være en proof-of-work blokkæde til at være en proof-of-stake (PoS) blokkæde.
Det vil gøre det muligt for netværket at køre mere effektivt, og bearbejde transaktioner hurtigere.
Det vil også hjælpe Ethereum med at reducere sin Co2-udledning, hvilket er noget Bitcoin får rigtig mange hug for.
I øjeblikket er der ingen officiel dato på udgivelsen for Ethereum 2.0, men det forventes at ske i den tidlige halvdel af 2022.
Der er snak omkring at fremskynde udgivelsen af Ethereum 2.0 til slutningen af 2021, men dette er ubekræftet.
Alle kan stake under Ethereum 2.0, hvilket gør det muligt for Hr. og Fru Danmark at opnå konsensus, og sikre netværket.
Men, hvis man vil stake på Etherium 2.0, skal man have et minimum af 32 ETH for en individuel staking-position.
Du kan tilslutte dig staking pools hvis du har mindre end 32 ETH og gerne vil stake, ligesom du kan med PoW mining pools.
Det ville være den mest almindelige staking-metode for den almene bruger, og har potentialet til at være belønnende.
Der er adskillige punge, der tilbyder denne understøttelse, og der er også et par børser, der tilbyder Ethereum 2.0 staking.
Du kan stake Ethereum 2.0 lige nu, så kom i gang tidligt, så prisen på det ikke når at gå helt amok, før du er en del af det.
Så snart Ethereum 2.0 går live, kommer vi til at se flere deflatoriske udspil sat i praksis, og prisen på Ethereum vil blive kastet til månen.
Fremtidige udfordringer for Ethereum
Ethereum bruger en hel del strøm, dog ikke så meget som Bitcoin.
Lige nu har Ethereum det samme klimaaftryk som Sri Lanka, hvilket ikke er uden betydning.
Men så snart Ethereum 2.0 går live, så vil dets klimaaftryk aftage med 99,95%.
Performance boostet og de energibesparelser Ethereum 2.0 har med i pakken er helt uden lige.
Netværket vil køre hurtigere, være billigere at bruge og bedre for planeten. Det er jo et tripelt win.
Love og reguleringer
Kryptoreguleringer er ret udbredte, hvor ingen individuelt er relateret specifikt til Ethereum.
De fleste reguleringer fokuserer på kryptovaluta som en helhed, hvilket er både godt og dårligt for Ethereum.
På den negative side får Ethereum ikke den frihed og de rettigheder, som ville være retfærdigt for en valuta, der har så mange gode brugsformål.
Det skal dog også siges, at Ethereum ikke lider under dårlig presse såsom “Kina forbyder Bitcoin”, for eksempel.
På den lange bane kommer vi nok til at se blokkæder klassificeret på basis af deres brugsformål, hvilket ville sætte Ethereum i samme bås som dets konkurrenter og ikke andre kryptovalutaer, der slet ikke relaterer sig til det.
Kontrolorganer
Flere og flere tilsynsorganer popper op i kryptoverden.
Selvom mange ser dette som en negativ udvikling, så er det faktisk ret positivt, hvis man ser på det fulde billede.
Vi vil se færre snydetampe og tyve, da tilsynsmyndigheder vil slå hårdt ned på sådan opførsel.
Sammenfattet vil dette tvinge blokkæderne til at stramme op, og levere et solidt og troværdigt produkt.
Konkurrerende valutaer
Ethereum har en række konkurrenter, som inkluderer VeChain, Hyperledger, Cord og IBM blockchain platform.
Men, Ethereum var first moveren, og alene på grund af det vil Ethereum nok stadig holde sig på toppen.
Ethereum 2.0 vil løfte Ethereum til det næste niveau, hvilket giver det længere levetid og performance boosts, der gør det mere eftertragtet end konkurrenterne.
Selvom nogle selskaber har forladt Ethereum for at arbejde med VeChain, så er det ikke usandsynligt, at Ethereum 2.0 hapser dem tilbage til blokkæden igen.
Kriminelle bruger Ethereum til hvidvask
Kriminelle bruger NFT’er til suspekte formål, men sådan er det med al kunst.
Kunst bliver ofte i den virkelig verden brugt som et røgslør for mindre end lovlige transaktioner, så det må man forvente.
Dette kan man aldrig helbrede, så man må leve med det.
Dette har dog ingen negativ effekt på Ethereum som helhed, og det vil det heller ikke have på den lange bane.
Ethereum er en solid blokkæde
Der er ingen tvivl om, at Ethereum er en solid blokkæde med en masse potentiale.
Dens valuta, Ether, har en god pris, og dens inflationstiltag beskytter den mod at blive ubrugelig.
Dette kan godt være negativt fra en investors synspunkt, men som en trøst forebygger det vild flygtighed.
Vi kommer nok til at se Ether få en god pris og en prisstabilisering, hvilket sætter en stopper for flygtighed i Ethereum for bestandigt.
Ethereum 2.0 bliver kæmpestort, så snart det går live, og vil fornye blokkæden totalt.
Så hvis du er ude efter en kryptovaluta, der har potentiale i fremtiden, så køb Ethereum!
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Ethereum stiger i pris, når der er flere folk der køber, end der sælger.
Denne tendens finder sted, når folk har et ønske om at deltage i Ethereum-netværket og de metaverser, der findes indeni. Positive nyheder om Ethereum, såsom nye opgraderinger, er også en del af prisstigningerne.
Ethereum-mining er en proces, hvor der løses komplicerede matematiske regnestykker, der også er bedre kendt som hashes.
Jo flere hashes en miner producerer, jo større er chancen for at finde løsningen, der åbner den næste blok, og så bliver man belønnet.
I øjeblikket kan dette gøres med et high-end grafikkort på Ethereum-netværket, men dette vil på et tidspunkt ikke være muligt.
Ethereum flytter fra at være et Proof-of-Work system til et Proof-of-Stake system, så det bliver mere effektivt og billigt at bruge.
Ethereum er ikke designet til at blive brugt som en valuta til betalinger, men mange butikker og selskaber accepterer dog stadigvæk Ethereum som betaling.
Generelt set, hvis en virksomhed accepterer Bitcoin som en betalingsmetode, så accepterer de også Ethereum. Du kan bruge Ether på Ethereum-netværket til at købe NFT’er og andre kryptovalutaer gennem DeFi-protokoller.
Du kan optjene Ethereum ved at deltage i “faucets” (haner), eller ved at lave big bounty tasks. Big bounties varierer i udbetaling, hvor faucets generelt drypper meget lidt Ethereum ned i din konto.
Ellers kan du deltage i online spil, quizzer og turneringer for at vinde Ethereum. Nogle arbejdsgivere kan også tilbyde at betale din løn i Ethereum.