Den komplette guide til kryptovaluta kurser
Hvorfor er det vigtigt at forstå kryptovaluta kurser? Svaret er ret simpelt: det er kursens ændring, der bestemmer, om du får gevinst eller taber på din investering.
Kryptovalutaer er meget berygtede for at ændre kurs dramatisk, hvilket er grunden til, der er mange, der har tjent ekstremt godt på at købe og sælge dem.
For at du kan lave de mest fornuftige og velovervejede investeringer, så giver vi dig her en guide til at forstå kryptovaluta kurser og deres ændringer. Er du klar? Så går vi i gang!
Hvad er kryptovaluta kurser?
En kryptovaluta kurs er ret simpelt sagt bare prisen på digitale mønter konverteret til fysiske valutaer, fiatvaluta, såsom den danske krone, euroen eller den amerikanske dollar.
Eksempel: hvis du vil købe 1 Bitcoin, så koster det 154.283,73 DKK. Det vil sige, at 154.283,73 er kryptovaluta kursen for Bitcoin.
Mere er der ikke til det.
Hvor ofte ændrer kryptovaluta kurser sig?
Ligesom vejret i Danmark kan repræsentere de fire årstider i løbet af en eftermiddag, så kan kryptovaluta kurser ændre sig lige så hurtigt hvis ikke hurtigere.
Det er ikke unormalt for mange kryptovalutaer at svinge op eller ned med 15% på end dag, hvilket ville virke helt skørt, hvis det skete for en aktie i Mærsk eller McDonalds. Men i verden af krypto, der er det helt normalt.
Så hvis du kigger på kryptovaluta kurser i løbet af en dag, så vil det svinge helt vildt. Det er blandt andet derfor, at nogle folk er blevet millionærer natten over.
Bull & Bear markeder
Selvom kryptovaluta kurser ændrer sig ofte, så kan mans tadig tale om, at kryptovalutaer kan befinde sig i et bull eller bear marked. Men hvad er det lige?
Et bull marked er et marked, der er på vej opad. Her klarer økonomien sig generelt godt. Et bear marked er det modsatte, og her går markedet tilbage.
Det vil sige at kryptovaluta kurser vokser i værdi i et bull marked, og så vil de falde igen i et bear marked. Men hvor meget kursen stiger eller falder varierer selvfølgelig stærkt.
Derfor er der mange der prøver på at købe krypto i et bear marked, hvor det er billigere, og så håbe på, prisen går stærkt op, når bull markedet kommer.
Det er dog risikabelt at investere i et bear marked netop på grund af prisfaldet og de større prissvingninger. Men tænker man på en langsigtet investering i krypto, så er man næsten garanteret et afkast.
Hvilke kryptovaluta kurser er de højeste?
Selvom kryptovaluta kurser på forskellige kryptovalutaer ændrer sig dramatisk hele tiden, så er der stadig nogle kryptovalutaer, der bare konsekvent ligger meget højere end andre.
Vi har allerede nævnt kursen på Bitcoin, og den ligger astronomisk højt på 154.283,73 DKK for en enkelt Bitcoin. Der er ikke mange kryptovaluta kurser, der formår at komme så højt op.
Bitcoins største konkurrent, Ethereum, ligger til 8.989,55 stykket, hvilket også er ganske højt, men det kommer ikke tæt på Bitcoin.
Andre kryptovalutaer såsom Solana er på 275,65 stykket og XRP er til kun 2,48.
Kan man forudse ændringer i kryptovaluta kurser?
Vi har allerede talt lidt om, at man kan tjene godt eller tabe meget, når kryptovaluta kurser ændrer sig. Så det ville jo være smart, hvis man kunne forudse ændringerne. Så kan man sælge før, prisen falder, og købe ind billigt før, prisen stiger. Men kan man det?
Ja og nej. Der er selvfølgelig ting, der kan påvirke kryptovaluta kurser, men de ændrer sig også ret ofte tilfældigt.
Et eksempel på direkte påvirkning af en kryptovaluta kurs, der påvirkede kursen på en kryptovaluta var, da Elon Musk involverede sig med Dogecoin. I takt med en berømthed som Elon Musk tweetede om Dogecoin, så blev der skabt hype, og folk købte meget af det. Det fik prisen til at skyde i vejret.
Da Elon Musk så solgte ud af sin egen Dogecoins, og ikke talte om det mere, så krakkede kursen dramatisk.
Men faktummet er, at prisen kan styrtdykke eller flyve til månen ud af det blå. Og her er der altså ingen måde, hvor man kan forudse det sker.
Langsigtede versus kortsigtede investeringer
Investeringer i kryptovaluta er risikable netop fordi kryptovaluta kurser ændrer sig så ofte, og det kan ske ud af det blå. Så hvorfor overhovedet investere i kryptovaluta, hvis det ikke er til at regne med?
Investeringer af alle sorter involvere risiko. Det kan altid gå galt. Men det kan også gå godt, og når det gælder krypto, så kan det gå rigtig godt, hvis de pågældende kryptovaluta kurser bevæger sig pænt.
Investerer man på den korte bane, så er det fordi man regner med et hurtigt og kortvarigt opsving, der giver et massivt afkast. Det er meget risikabelt, men det er sket en del gange.
Investerer man på den lange bane, så slår man is i maven, og holder på sin krypto i op til flere år. Og hvorfor gør man det? Fordi kryptovaluta på sin bundlinje generelt kun bliver mere og mere værd med årene.
Hvis du kigger på Bitcoins prisudvikling gennem årene, så vil der naturligvis være kæmpe svingninger i kursen. Men den er kun blevet mere og mere værd generelt.
Langsigtede investeringer er ud fra kryptovaluta kurser langt mere fornuftige, men de tager tid, hvor kortsigtede investeringer kan give kæmpe afkast på kort tid med stor risiko for tab.
Flygtige kryptovaluta kurser er en del af spillet
Nu hvor vi er kommet til slutningen af denne guide om kryptovaluta kurser, så håber vi her hos CryptoMeister, at du har fået noget brugbart ud af det.
For at opsummere ganske kort, så er kryptovaluta kurser blot prisen på en kryptovaluta konverteret til en fiatvaluta. Kryptovaluta kurser ændrer sig hele tiden, og det kan give store afkast og store tab. Det er en del af spillet, så vær forsigtig, og invester fornuftigt!